- Lige det ekstra...

Oplev en trykprøvning hvor vi tager ansvar

Vores mission er at sikre, at vores kunder kommer trygt og sikkert i mål

Vi påtager os ansvar

Bekymret for at overholde kravene?

Hos CB Group får du altid en høj faglig rådgivning og den seneste viden inden for bygningsanalyser.

At være ansvarlig og troværdig er essentielt for os. Vi står altid ved vores ord og tager ansvar for de opgaver, som vi påtager os.

Du får din egen rådgiver under hele processen – både før, under og efter.

Det sikrer, at din bygning overholder kravene, og at du kommer trygt og sikkert i mål.

Vi er din rådgiver hele vejen – og ikke kun ved kontrol.

Vi er passionerede

Hos CB Group er faglig stolthed og integritet, fundamentet i vores arbejde. Vi brænder for vores fag og opretholder altid de højeste standarder i alt, hvad vi gør.

At være ansvarlige og troværdige, er essentielt for os. Vi står ved vores ord, og tager ansvar for de opgaver, som vi påtager os.

Vores nysgerrighed driver os til konstant at søge nye løsninger og den nyeste viden.

Vi er ikke tilfredse med blot at følge branchestandarden – vi vil skabe innovative løsninger og processer.

Vi har alle analyserne – også dem til dit behov.

Vi overholder deadline

Bekymret for din deadline?

Hos CB Group er vi fleksible og tænker altid i konkrete muligheder og løsninger frem for problemer.

Du står aldrig alene, og vi tager altid hånd om problemerne, hvis de opstår.

Det sikrer, at du får den bedste løsning, og at vi gør alt hvad vi kan, for at du kan aflevere dine bygninger til tiden.

Vi er der, når det gælder – og ikke kun ved aflevering.

En leverandør til alle dine målinger

Total-leverandør af alle jeres målinger

Vi er stolte af vores kunder

Fakta om trykprøvning af byggeri

Hvorfor vælge CB Group til Trykprøvning?

-Eksperter i Trykprøvning:
Vores team har en dybtgående viden om alle aspekter af trykprøvning og vi har trykprøvet siden 2009. Vi bruger moderne teknologi og avancerede metoder for at sikre nøjagtige resultater i alle vores trykprøvningstjenester.

-Omhyggelige Tæthedstests:
Med en tæthedstest fra CB Group får du ikke kun en analyse af bygningens lufttæthed, men også en komplet vurdering af de underliggende faktorer, der potentielt kan påvirke den. Hvis der er lækager i klimaskærmen, hjælper vi også gerne med at kortlægge disse.

-Brug af State-of-the-Art Blowerdoor Udstyr:
Vores avancerede blowerdoor udstyr giver os mulighed for at udføre nøjagtige blowerdoortests, der leverer pålidelige resultater. Vi har udstyr til både de helt store byggerier, og de helt små lejligheder.

-Kvalitet og Integritet i Blowerdoortest:
En blowerdoortest fra os er ikke bare en simpel måling, men en omfattende evaluering af bygningens tæthedsplan. Som en ansvarlig samarbejdspartner fører vi vores kunder trygt igennem processen, og sikre at vi sammen kommer i mål, uden store bump på vejen.

Læs om teknikken bag trykprøvning

PC’en anvendes til opsamling
af måledata, samt til at
generere en samlet rapport
som dokumentation
for bygningens tæthed.

Teknikeren er uddannet
trykprøvningskonsulent

Et digitalt manometer viser
både tryki bygningen, og det
luftflow der måles.

En justerbar aluminiumramme
og en presenning, der gør det
muligt at tilpasse denne
til alle dørtyper

Blæseren skaber hhv. over- og undertryk
i bygningen, ifm. trykprøvningen
Én blæser kan flytte op til 2.500 l/s

Termografi bruges til at lokalisere
utætheder i bygningens klimaskærm

Røgkanonen bruges til at
lokalisere utætheder i
bygningens klimaskærm

1)      Teknikeren, der udfører trykprøvningen af bygningen er uddannet igennem anerkendte kurser, via erhvervsakademier og brancheforeningen Danske Bygningskonsulenter.
Teknikeren sikrer at testen udføres iht. gældende regler og lovkrav, samt foretager den nødvendige klargøring inden testen, og dokumentere eventuelle fejl og utætheder via lækagesporing.

2)      Ramme inkl. presenning opsættes i en yderdør. Rammen består af en justerbar aluminiumramme og en presenning, der gør det muligt at tilpasse denne til alle dørtyper.

3)      Ventilatoren der anvendes til en trykprøvning, fås i to modeller – en stor og en lille.
Den lille ventilator benyttes til små test af enfamiliehuse, rækkehuse eller individuelle lejligheder. Den kan flytte ca. 300 l/s
Den store ventilator benyttes til at teste enfamiliehuse, etageejendomme og erhvervsbygninger. Den kan flytte ca. 2.500 l/s.
Ved meget store bygninger er det muligt at parallelkoble flere ventilatorer, således der kan flyttes mere luft, og dermed testes større bygninger uden at disse skal zoneopdeles.

4)      Der anvendes et digitalt manometer (den sorte terminal foran ventilatoren), som viser både det tryk, der er opbygget i bygningen, og det luftflow der måles.

5)      PC’en opsamler data om tryk og flow fra manometeret, og samler alle målinger i en én samlet beregning til dokumentation af bygningens tæthed. Softwaren til trykprøvningen indeholder ligeledes valideringer af de opsamlede data, således det sikres at testen overholder krav og retningslinjer angivet i teststandarden DS/EN ISO 9972.
Softwaren generere efterfølgende en rapport som dokumentation for målingen.

6)      Til lækagesporing for utætheder anvender vi et termografikamera er det udstyr, der benyttes til at se kundeindtrækket i bygningen.
Alle materialer med en temperatur over -273 °C (det absolutte nulpunkt) udsender varmestråling. Jo varmere et materiale er, jo mere stråling udsender det.
Kameraet kan opsamle varmestråling fra alle overflader, og omsætter det til et højopløseligt billede, hvor der kan skelnes mellem varme og kolde overflade via en graduering af farveskalaen.

7)      Til lækagesporing for utætheder anvender vi en røgkanon, som udsender et røgslør, så det er muligt visuelt at lokalisere og dokumentere utætheder i bygningens klimaskærm.
Røgen er uskadelig, af samme slags, som anvendes i en almindelig røgmaskine.
Røgkanonen anvendes typisk når der er opbygget et overtryk i bygningen, således vi kan spore hvor den røg der kommer ind i konstruktionen, bliver ledt ud igennem konstruktionen.

  1. Lovkrav og Certificering: 
    I Danmark er der lovkrav om, at nybyggeri skal trykprøves for at sikre, at de opfylder de gældende standarder for lufttæthed. Dette er beskrevet i BR18 – Energiforbrug § 263. Tæthedstesten er også en del af processen for at opnå energimærkning af bygningen, hvilket er et lovkrav ved afslutning af nybyggeri, for at kunne dokumentere at byggeriet overholder bygningsreglementets krav til maksimalt energiforbrug (BR18 § 250 – § 298).

  2. Energieffektivitet: 
    Utætheder i en bygnings klimaskærm kan føre til betydelige energitab. Ved at lokalisere og udbedre disse utætheder med en trykprøvning, kan man reducere energiforbruget til opvarmning og køling. Dette er i tråd med Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen fra bygningsmassen og er også i overensstemmelse med EU’s bygningsdirektiver.

  3. Indeklima: 
    En utæt bygning kan påvirke indeklimaet negativt ved at tillade indtrængen af kold luft, fugt og endda skadelige gasser som radon.
    En dårlig lufttæthed kan medføre problemer med fugt og skimmel. Læs mere om dette hos vores tætte samarbejdspartner, på TrygtIndeklima.dk

  4. Holdbarhed: 
    Fugt fra indeklimaet, der trænger ud gennem utætheder, kan føre til en nedbrydning af bygningsmaterialer over tid. Det kan resultere i omkostningstunge reparationer og i sidste ende reducere bygningens levetid.

  5. Kvalitetskontrol: 
    Trykprøvning tjener som en verificeringsmetode for at sikre, at bygningen er konstrueret korrekt og opfylder de krav, der er specificeret i design- og byggefasen.

Trykprøvning er en metode til at måle lufttætheden i en bygning.
Det sker i praksis ved at bygningen påvirkes af først undertryk, og derefter overtryk, hvorefter data om tryk og luftflow registreres. Resultatet af trykrøvningen er gennemsnittet af de to målinger.

Dokumentation af bygningens tæthed, er en vigtig del af det at sikre bygningens energieffektivitet, således bygningsejer er sikret at byggeriet overholder gældende lovkrav, inden overdragelsen.

I dag skal en standard bygning overholde et tæthedskrav på 1,0 l/s pr. m² ved 50 Pa trykforskel mellem ude og inde
For en bygning på 160 m² svare det til et hul på ca. 17×17 cm.

Ingen bygning er 100% lufttæt, og utæthederne i en bygning fordeler sig derfor over både forventelige utætheder, f.eks. ved samlinger omkring vinduer/døre, og utætheder som følge af “sjusk” med løsningerne.

Der foreligger ikke en officiel statistik på dette område. Vores erfaring er at byggebranchen i dag overholder tæthedskravet bedre end den gjorde for bare 5 år siden. Det vidner, om at området har fået markant større fokus fra rådgivere og bygherrer, som derfor stiller større krav til entreprenørerne.

Vores vurdering er, at omkring 80-90% af byggerierne består tæthedskravet første gang. Bygnings- og konstruktionstypen er generelt en vigtig faktor i forhold til vurderingen af denne procentsats – komplekse løsninger vil ofte kræve større fokus på tætheden i løbet af byggeprocessen.

Termen “blowerdoor” refererer til selve udstyret, som bruges til at udføre målingerne. Kort sagt – en ventilator, opsat i en fleksibel dørramme, samt et manometer til måling af trykforskelle.

Blowerdoortest / Trykprøvning / Tæthedstest er alle begreber, der henviser til den samlede testproces, som inkluderer både opstilling af måleinstrumenter, udførelse af test, sam udarbejdelse af den efterfølgende afrapportering.

Ja, det kan man sagtens. Det tryk, der benyttes til trykprøvning, er kun ~50 Pa, hvilket svarer til 0.0005 bar tryk. I tilfælde af at testen ikke består, kan det være en fordel at kunden, eller en relevant håndværker er til stede, til hurtig udbedring af påpegede fejl.

Det kan dog i andre tilfælde være en fordel, at der ikke er andre personer i bygningen, da det ikke er tilladt at åbne og lukke vinduer og døre, mens testen udføres.

Kontakt os på info@cbgroup.dk for at bestille en trykprøvning / blowerdoortest / tæthedstest, der kan give dig en vurdering af din bygnings tæthed.

Skal du energirenovere kan det være en god ide at få udført en trykprøvning inden projektet igangsættes, da det på den måde er lettere at angive observationspunkter til forbedring, inden renoveringsprocessen går igang.

Bygningsejere og entreprenører, der skal færdigmelde et nybyggeri, skal have udført en trykprøvning.
Ejere af ældre eller renoverede bygninger, der ønsker at opnå energieffektivitet, bør overveje en trykprøvning, da denne kan belyse eventuelle fejl og mangler, der med fordel kan optimeres.

Tæthedskravet til bygninger blev indført i 2006, som et tillæg til reglementerne “BR-S 98” og “BR95”. Herefter er kravene løbende blevet skærpet og yderligere beskrevet i de efterfølgende bygningsreglementer. Skærpelserne er gennemført gradvist over årene, således at byggebranchen havde mulighed for at tilpasse sig kravene.
Her ses en kort oversigt over forskellene på tæthedskravene i de tre seneste bygningsreglementer:

BR10 reglementet:

I BR10 blev der indført krav om bygningers tæthed for at forbedre energieffektiviteten. Trykprøvning blev en standardprocedure for at sikre, at bygningen levede op til de givne krav. Tæthedsprøvningen var baseret på målinger af luftskifte, beskrevet som l/s pr. m² ved 50 Pa trykforskel mellem ude og inde.
Kravet til bygningens lufttæthed var 1,5 l/s pr. m² boligareal.

BR15 reglementet:

I BR15 blev kravene til bygningers tæthed strammet. Dette øgede også kravene til forbedrede materialer og byggepraksis. Tæthedskravet blev sænket, hvilket i praksis betød, at bygningerne skulle være mere lufttætte for at leve op til dette bygningsreglement.
Kravet til bygningens lufttæthed var 1,0 l/s pr. m² boligareal, påvist ved trykprøvning.

BR18 reglementet:

I BR18 fastholdes grænseværdierne for lufttætheden, men der skete en stramning i dokumentationskravet. Således blev der med BR18 introduceret et krav om, at bygningens lufttæthed skal dokumenteres. Dermed skal der altid udarbejdes dokumentation (som regel en trykprøving) for at tæthedskravet er overholdt.
Kravet til bygningens lufttæthed er i dag fortsat 1,0 l/s pr. m² boligareal.
For bygninger med status af Lavenergi, er tæthedskravet dog skærpet til 0,7 l/s pr. m²

Andre nævneværdige nedslagspunkter:

  1. En trykprøvning skal udføres af en uvildig person. Entreprenøren, der opfører byggeriet, må derfor ikke selv udføre trykprøvningen.
  2. Trykprøvningskonsulenten skal have de nødvendige kompetencer til at udføre opgaven. En kompetent trykprøvningskonsulent kan have gennemført et anerkendt kursus via f.eks. Brancheforeningen eller et erhvervsakademi.
  3. Trykprøvningen skal udføres iht. en EU-standard (EN/ISO 9972).
  4. Det er muligt at indgå i en certificeringsordning iht. ISO9001.
    Dette er på nuværende tidspunkt en frivillig ordning, men det dokumenterer overfor kunden at de grundlæggende forudsætninger for et korrekt resultat er på plads.

Bygningsejere og entreprenører, der skal færdigmelde et nybyggeri, skal have udført en trykprøvning.
Ejere af ældre eller renoverede bygninger, der ønsker at opnå energieffektivitet, bør overveje en trykprøvning, da denne kan belyse eventuelle fejl og mangler, der med fordel kan optimeres.

Mød trykprøvnings teamet

Kontakt os for en snak om din trykprøvning

Vores tanker om den øgede tæthed i bygninger


En betydelig andel af den energi, der produceres i Danmark, går til opvarmning af bygninger. Omkring 30-40% af det samlede energiforbrug i Danmark går til opvarmning – dette inkluderer både boliger og erhvervsbygninger. I tiden er begreber som bæredygtighed, miljøansvarlighed og fremtidige generationers verden blevet helt centrale. Med dette følger også (i vores optik) et etisk ansvar for at minimere spildet af varme fra bygningsmassen

At bygge lufttætte bygninger er ikke det samme som at bede folk om at bo i en plastikpose
En lufttæt bygning giver mulighed for at sikre et kontrolleret luftskifte, som oftest leveres at et ventilationsanlæg. Dette kan indstilles til at reagere ud fra f.eks. registrering af forhøjet CO2 eller øget luftfugtighed. På den måde tilpasses den nødvendige luftmængde i forhold til bygningens behov.

Derved skiftes kun den luftmængde, der er behov for, og bygningen nedkøles ikke unødigt, som det f.eks. tit sker i bygninger uden ventilationsanlæg, hvor et åbentstående vindue, ikke er blevet lukket igen, efter behovet for udluftning ophørte.

Optimal tæthed kræver samarbejde
Tæthedskravet er blevet skærpet igennem årene – og vi mener faktisk at processen har været god.

For at sikre en optimal proces igennem byggeriet, bør der være en god dialog mellem alle aktører i byggeprocessen. Helt fra arkitektens første streger til malerens sidste penselstrøg. Det er ikke noget der sker hen over natten, så det har krævet nogle år at omlægge tankegangen i byggebranchen.
Hvis der er fokus på samarbejde igennem hele byggefasen, vil det også være muligt at opnå et godt tæthedsresultat – til glæde for både energiforbruget og bygningens sundhed.

Herunder er et par af vores erfaringer og anbefalinger:

  • Arkitekten skal projektere løsninger, der gør det muligt for håndværkerne at bygge tæt.
    – Arkitekten har også brug for feedback fra gang til gang, så afprøvede løsninger kan evalueres og optimeres.
  • Håndværkerne bør have løbende kommunikation, så overlappende arbejde ikke resulterer i, at f.eks. en dampspærre gennembrydes, uden at blive udbedret igen.
    – Vi har før oplevet at en elektriker har gennembrudt dampspærren ved samtlige spots, fordi ledningen lå gemt bag den, men dampspærren blev ikke tætnet efterfølgende, med den begrundelse at dampspærren ikke var en den af entreprisen ved opsætning af spots.
  • Ved at gøre brug af hinandens kompetencer, kan håndværkerne i fællesskab opnå den bedst mulige tæthed, uden frustationer og dyrt ekstraarbejde.
    F.eks.
    – Tømren har værktøjet og materialerne til at tætne dampspærren efter andre håndværkeres processer.
    – Maleren kan lægge den sidste tætnende fuge inden en skjult samling gemmes væk, og dermed bliver til en skjult utæthed.

Vores historie har udviklet sig med kravene
Rådgivning om bedre energieffektivitet i bygninger, på basis af resultater fra en tæthedstest, er en vigtig del af vores virksomhedsgrundlag. Det var også oprindeligt dét, CB Group startede med at tilbyde som service. Da kravet om lufttæthed blev introduceret, var det en udfordring for mange håndværkerne, at forene sig med fremtidens trend.

Derfor startede CB Group – vi ønskede at give bygningsejere et overblik over potentialet for energioptimeringer, ved at tilbyde kombinationen af trykprøvning og termografisk bygningsgennemgang, der med et specielt temperaturfølsomt kamera, visuelt fremhæver varmetab og kuldeindtræk. I dag betragter vi os selv som en af de førende virksomheder indenfor tæthedsmåling.

Copyright © 2023
CB Group af 2017 ApS, CVR: 38978039
Besøg os på Havnegade 76, 5000 Odense C